Klubhuset

50 meter baner

Humlehøjhallen

15 meter baner

Skyttekredsen

Sønderborg Skyttekreds blev stiftet i 1921, og har derfor 100års jubilæum i 2021


Skyttekredsen har for tiden omkring 200 medlemmer, og er dermed landsdelens største skytteforening.


Vores medlemskreds spænder aldersmæssigt fra børn i 6-årsalderen til veteraner over 80 år, og vi har plads til alle

Både de der vil skyde konkurrence skydning og de der "bare" vil

skyde for sjov.


Vi tilbyder riffelskydning med salonriffel, luftriffel og langdistanceriffel, og pistolskydning med .22 pistol/revolver, luftpistol og grovpistol/revolver


I sommersæsonen 1. april til 31. september

skyder vi på 50 meter banerne i Klubhuset på Kær Vestermark mandag og onsdag


I vintersæsonen 1. oktober til 31. marts

foregår skydningen på 15 meter banerne i Humlehøjhallen tirsdag og torsdag


Pistol/revolver (Grov) foregår på pistolbanerne ved klubhuset. Om sommeren mandag og onsdag, og om vinteren lørdag.


Vi har en meget aktiv børne/ungeafdeling, som du kan læse mere om

her


For de ældre skytter har vi holdet Seniorskytterne, der skyder hver onsdag formiddag

Børn og Unge

Sønderborg Skyttekreds har for tiden omkring 50 børn og unge i alderen 6 til 17 år.


Og fordi vi har et yderst velfungerende ungdomsudvalg, er aktivitetsniveauet stort.

Der bliver trænet målretttet under kyndig vejledning, og der deltages i stævner og turneringer.


Træningen foregår mandag og onsdag i tidsrummet 16.00 til 18.00 


Alle der er store nok til at håndtere våbenet og modne nok til at modtage instruktion, kan skyde salonriffel eller luftriffel.

Og er man fyldt 15 år, kan man også få lov til skyde pistol.

Der er ingen krav til, at man skal deltage i stævner, men man vil blive opfordret til det, når man er blevet dygtig nok.


Er man fyldt 15 år, skal man søge en såkaldt "vandelsgodkendelse" hos politiet for at få lov til at skyde.


Der er heller ingen krav til fremmøde. Man kan komme, når man har lyst.

Men har man sagt ja til deltage på hold til stævne, skal man møde op.


Seniorskytterne

Seniorskytterne startede oprindelig som et samarbejde mellem Ældresagen og Sønderborg Skyttekreds, men er nu en afdeling af Skyttekredsen, hvor alle medlemmer i princippet kan deltage.

Men som navnet antyder, er det fortrinsvis de ældre skytter, der møder op her.


40 til 50 skytter møder op til seniorskydning onsdag formiddag fra kl 10.00 til 12.00

Der skydes både salonriffel, luftriffel og lufpistol.

Og selvfølgelig bliver der også hygget og snakket.


seniorskytterne afholder månedsskydninger, hvor månedens bedste skytte kåres og belønnes med præmier. 

Og Seniorskytterne deltager også i forskellige arrangementer sammen med andre skytteforeninger.

Riffelskydning

Riffelskydning er Sønderborg Skyttekreds' største aktivitet.

Vi tilbyder skydning med salonriffel, luftriffel og langdistanceriffel.

Salonriflerne (.22) og luftriflerne (4.5mm) er af Fabrikatet Anschütz, og

vi har rifler til både venstre- og højrehåndede.


Riffelskydning er mulig på alle vores træningsaftener.

Langdistanceriflerne er af fabrikatet Sauer (6.5x55), og vi har rifler til

både venstre- og højrehåndede.


Langdistanceskydning afholdes 5-6 gange i løbet af sommersæsonen

onsdage i tidsrummet 17 til 19.

Datoerne vil fremgå af kalenderen.

Pistolskydning

Sønderborg Skyttekreds tilbyder skydning med .22 pistol/revolver, luftpistol og grovpistol/revolver.


Skydning med .22 pistol/revolver er mulig hele året, både indendørs og udendørs.

Skydning med luftpistol er kun muligt indendørs i vintersæsonen. Skydning med grovpistol/revolver er mulig udendørs hele året.


Vi har pistoler til både venstre- og højrehåndede skytter.


Vores .22 pistoler er af fabrikatet Walther GSP, og vi har en enkelt .22

revolver af fabrikatet Smith&Wesson.

Vores luftpistoler er af fabrikatet Walther


Vi har grovpistoler af typerne Glock 34 og Tanfoglio. Vi har grovrevolvere af fabrikatet Smith&Wesson 686.


I Sønderborg Skyttekreds forlanger vi, at man skal være fyldt 15 år for at få lov til at skyde med pistol.

Aktivitetsudvalget

Aktivitetsudvalget tager sig af alt det sociale i Skyttekredsen, der ikke nødvendigvis kun vedrører skydning.

 

De arrangerer sæsonafslutninger, juleafslutning og andre arrangementer både for børn/unge og voksne.

Aktivitetsudvalget er meget åbne for forslag til arrangementer. Du kan finde kontaktoplysninger for Aktivitetsudvalget her.